Privatlivspolitik
DBC DIGITALs privatlivspolitik
I første del af privatlivspolitikken kan du læse generelt om behandling af personoplysninger og dine rettigheder.
1.1 Generelt om behandling af personoplysninger og rettigheder
I anden del af privatlivspolitikken kan du læse om, hvordan vi specifikt behandler personoplysninger om dig.
Enten hvis du:
2.2 Bruger vores online bibliotekstjenester (for eksempel Bibliotek.dk eller Filmstriben)
2.3 Er tilmeldt et eller flere af vores nyhedsbreve
2.4 Kontakter vores kundeservice
2.6 Er del af en faglig arbejdsgruppe
Eller hvis vi skal:
2.7 Tildele, registrere og publicere ISBN
Følgende tjenester er omfattet af denne persondatapolitik:
Generelt om behandling af personoplysninger og rettigheder
Hvad betyder det at behandle personoplysninger?
Når vi bruger ordet behandle, skal det forstås meget bredt. Behandle kan være alt fra at gemme, læse eller slette personoplysninger.
Hvordan er persondatapolitikken bygget op?
DBC DIGITAL har mange forskellige aktiviteter og tjenester, så derfor har vi delt politikken op i flere afsnit. På den måde kan du finde frem til det afsnit, der er relevant for dig.
Hvis du har nogle spørgsmål omkring politikken, eller hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du kontakte os her:
DBC DIGITAL A/S
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
dbc@dbc.dk
DBC DIGITALs databeskyttelsesrådgiver (DPO)
DBC DIGITALs kundeservice
Vi har ansvar for dine personoplysninger
Det betyder, at vi er ansvarlige for, at GDPR-lovgivningen bliver overholdt.
GDPR-lovgivningen er en europæisk lov, der sørger for, at firmaer beskytter dine personoplysninger og bruger dem på en rimelig, hensigtsmæssig og gennemskuelig måde. Den fælleseuropæiske GDPR-lovgivningen er udmøntet i dansk lovgivning som Databeskyttelsesloven.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi skal kunne identificere dig, så du kan få adgang til bibliotekernes services og materialer.
Hvis du er i kontakt med vores kundeservice, abonnerer på et nyhedsbrev eller vil købe et kursus eller en anden ydelse, bruger vi dine oplysninger til at kunne give dig en service.
Hvis du søger job hos os, bruger vi dine oplysninger for at kunne vurdere, om du skal i betragtning til stillingen og til at kunne kommunikere med dig.
Vi tildeler, registrerer og publicerer også ISBN-numre til bøger. Hvis du er ansat på et forlag eller selvudgiver, behandler vi dine kontaktoplysninger for at kunne:
- tildele ISBN-numre
- optage forlag og selvudgivere i det internationale Global Register of Publishers
Hvis du er selvudgiver og deler dine private oplysninger med os, kan du selv vælge, om vi må videregive dine kontaktoplysninger til det internationale ISBN-kontor, som administrerer Global Register of Publishers.
De oplysninger vi deler
I nogle tilfælde er det nødvendigt for os at dele dine personoplysninger med andre institutioner.
Filmstriben deler alle låneroplysninger med Danmarks Statistik, som bruger dem til at udarbejde anonym statistik over, hvordan danskerne bruger Filmstriben.
ISBN: Når et forlag eller en selvudgiver opretter sig hos vores ISBN-kontor, deler vi forlagets kontaktpersons mail og telefonnummer med ISBN’s hovedkontor i London. Hvis du er selvudgiver og deler dine private oplysninger med os, kan du vælge ikke at få delt dine private oplysninger i ISBN-kontorets ansøgningsskema på ISBN’s hjemmeside.
Storbritannien ligger uden for EU og EØS, men er et såkaldt sikkert tredjeland. Det betyder, at Storbritannien passer lige så godt på dine personoplysninger som ethvert andet EU-land.
Når vi deler dine oplysninger, beskytter vi dem ved at sende dem over en krypteret forbindelse, så de ikke kan opsnappes og misbruges af andre.
Dine rettigheder
Du har en række rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger; men for at du kan bruge bibliotekets services, har vi brug for dine oplysninger. Du kan altid melde dig ud på dit eget bibliotek.
Indsigtsret
Du har ret til at få en kopi af de oplysninger, vi behandler om dig, og få at vide, hvad vi bruger dine oplysninger til og hvorfor.
Ret til at få rettet dine oplysninger (berigtigelse)
Du har ret til at få forkerte oplysninger om dig selv rettet eller tilføje nye oplysninger om dig selv.
Ret til sletning
I nogle tilfælde har du ret til at få slettet dine personoplysninger hos os, inden vi selv sletter dem.
Ret til begrænsning
I visse tilfælde har du ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Ret til dataportabilitet
Du har ret til at modtage en udskrift af de personoplysninger, vi har om dig.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at klage over vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du har givet samtykke til, at vi kan bruge dine personoplysninger, kan du trække dit samtykke tilbage med øjeblikkelig virkning.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage til datatilsynet, hvis du er utilfreds over den måde, DBC DIGITAL behandler dine personoplysninger på.
På Datatilsynets hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du vil indgive en klage. Her kan du også finde deres kontaktoplysninger.
DBC DIGITALs behandling af dine personoplysninger
2.1 Når du besøger vores hjemmesider
Der bliver sat cookies, når du besøger en af vores hjemmesider.
- Vi bruger statistik-cookies til at forbedre vores hjemmeside eller biblioteksservices
- Vi bruger markedsførings-cookies til at give dig adgang til videoer
Det er dig, der bestemmer, om vi må indsamle oplysninger via statistik- og markedsførings-cookies.
De obligatoriske cookies, der bliver sat for at få dit besøg til at fungere korrekt, indsamler ikke personoplysninger.
Hvis du giver samtykke til statistik-cookies, anonymiserer vi din IP-adresse og bruger oplysninger om bl.a. din navigation og adfærd på siden. Vi bruger de anonyme oplysninger til at forbedre vores hjemmeside eller biblioteksservices.
På Faktalink og Forfatterweb er der indlejrede videoer fra YouTube og Vimeo. Hvis du vil se YouTube-videoerne, skal du acceptere YouTubes markedsførings-cookies.
Markedsføring-cookies er ikke anonyme, og YouTube indsamler dine oplysninger til at vise dig indhold og reklamer, der passer til dine interesser.
Cookies har forskellig levetid, op til 1 år fra seneste besøg. Hvis du gerne vil kende til de præcise detaljer, kan du gå ind på cookie-sektionen nederst på den hjemmeside, du besøger.
Vi har lov til at indsamle cookies fra dig, fordi du har givet os dit samtykke. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at redigere i dine cookie-indstillinger. Du kan også til enhver tid slette dine cookies i den browser, du bruger.
2.2 Når du bruger vores online bibliotekstjenester
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Vi behandler dine låneroplysninger: Dit navn, din mailadresse, dit lokale bibliotek, CPR-nummer og oplysninger om dine lån og bestillinger.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi bruger dine personoplysninger for at kunne:
- identificere dig, så du kan få adgang til bibliotekernes materialer
- administrere dine lån og bestillinger
Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?
Vi har lov til at bruge dine personoplysninger, fordi vores tjenester er med til at opfylde biblioteksloven. Biblioteksloven sørger for, at alle borgere i Danmark har fri adgang til kultur og viden gennem bibliotekerne.
Vi bruger dit CPR-nummer til at kunne identificere dig korrekt.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi gemmer dine login-oplysninger i op til 30 dage.
Hvis du bestiller materialer fra et andet bibliotek (fjernlån), sletter vi dine bestillinger 28 dage efter sidste interessedato. Hvis materialet er klar før den dato, sletter vi oplysningerne om materialet i vores databaser, så snart du har lånt det.
Hvis du bruger Filmstriben, gemmer vi dine oplysninger i 42 dage, fordi vi har brug for at afregne lånene med dit lokale folkebibliotek.
Hvis du har oprettet en brugerprofil, opbevarer vi dine persondata, indtil du selv vælger at slette profilen.
Specielt om profiloplysninger
På Filmstriben, bibliotek.dk og StudieSøg kan du oprette en profil. Her kan du – afhængigt af tjenesten – lave lister, gemme søgninger og markere favoritter.
På bibliotek.dk kan du også vælge at gemme din bestillingshistorik i længere tid end 30 dage.
Profiloplysninger eller bestillingshistorik (over 30 dage) gemmer vi på baggrund af dit samtykke. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at slette din profil eller historik.
Hvis du har oprettet en brugerprofil, opbevarer vi dine personoplysninger, indtil du selv sletter profilen.
2.3 Når du abonnerer på et nyhedsbrev
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Dit navn og din mailadresse. Hvis du er tilmeldt et nyhedsbrev som professionel, behandler vi også din arbejdsplads og evt. din profession.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Hvis du abonnerer på et nyhedsbrev, bruger vi dine personoplysninger til at kunne kontakte dig, inspirere dig og markedsføre vores produkter til dig.
Hvorfor har vi lov til at behandle dine personoplysninger?
Fordi du har givet os dit samtykke. Du kan til enhver tid slette dine oplysninger hos os ved at afmelde nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på afmeldingslinket nederst i dit nyhedsbrev.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Indtil du afmelder nyhedsbrevet.
2.4 Når du kontakter vores kundeservice
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Alt afhængigt af hvilken rolle du har, behandler vi navn, mailadresse, telefonnummer, arbejdsplads, biblioteksnummer og kundenummer og indholdet i din forespørgsel.
Hvis du har problemer med Filmstriben, har vi også brug for oplysninger om din browser, dit styresystem og de første 6 cifre i dit CPR- eller lånernummer.
Hvis du skal til kursus hos os, behandler vi også særlige behov eller ønsker til din forplejning.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne:
- svare på dine spørgsmål, behandle forespørgsler og løse problemer
- administrere kundeforholdet til dig; bl.a. udføre dine ordrer og sende ordrebekræftelser
- give dig den rigtige forplejning
Hvorfor har vi lov til at behandle dine personoplysninger?
Hvis du er kunde eller kursist, er det fordi, vi skal kunne opfylde den kontrakt, du har med os.
Hvis du bruger vores kundeservice som låner på biblioteket, skal vi kunne opfylde biblioteksloven, som går ud på at give dig gratis adgang til viden og kultur. Og hvis der opstår problemer, skal vi også kunne løse dem.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Autogenererede mails og tilmeldingslister slettes, når kurset er afholdt, ellers sletter vi dem efter fem år.
2.5 Når du søger et job hos os
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Hvis du ansøger om et job hos os, behandler vi de oplysninger, du deler med os i dit CV og din ansøgning.
Hvis du søger en betroet stilling, beder vi også om din straffeattest.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne:
- kommunikere med dig
- vurdere dine kompetencer, kvalifikationer og erfaringer i forhold til den stilling, du søger
- vurdere din integritet i forhold til de betroede stillinger
Hvorfor har vi lov til at behandle dine personoplysninger?
Vi har det, der hedder en “legitim interesse” i at behandle oplysningerne om dig. Forudsætningen for den legitime interesse er, at dine rettigheder ikke vejer tungere end vores interesse.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger fra ansøgningen i et halvt år efter, stillingen er blevet besat. Herefter bliver de slettet.
Din straffeattest bliver dog slettet umiddelbart efter, vi har fået de oplysninger, vi har brug for.
2.6 Når du er en del af en faglig gruppe
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Vi behandler dit navn, din e-mail og oplysninger om din arbejdsplads.
Vi behandler også de oplysninger, du giver os om dine erfaringer, vurderinger og feedback, når du deltager i en faglig gruppe.
Hvis du besvarer et spørgeskema eller deltager i videooptagelser af møder, behandler vi også de oplysninger, der indgår i dem.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine oplysninger for at kunne invitere dig til møder og administrere din deltagelse i den faglige gruppe.
Vi bruger også dine erfaringer, vurderinger og feedback til at udvikle og forbedre biblioteksprodukter, så de bedst muligt matcher brugernes behov.
Hvorfor har vi lov til at behandle dine personoplysninger?
Fordi vi har en såkaldt “legitim interesse” i at gennemføre arbejdet i de faglige grupper og udvikle vores produkter.
Hvis du har svaret på et spørgeskema eller deltager i videooptagelser af møder, behandler vi disse oplysninger på baggrund af dit samtykke. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til dbc@dbc.dk.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe de er relevante for din deltagelse i den faglige gruppe og for vores arbejde med at udvikle og forbedre produkter.
Hvis du ikke længere ønsker at være en del af den faglige gruppe, sletter vi som udgangspunkt dine kontaktoplysninger.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, indsamler vi ikke længere personoplysninger om dig gennem spørgeskemaer og videooptagelser.
2.7 Når vi arbejder med ISBN
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Når vi tildeler, registrerer og publicerer ISBN til udgivere i Danmark, behandler vi dine kontaktoplysninger, hvis du er udgiver eller kontaktperson på et forlag.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Det gør vi for at kunne:
- kommunikere med dig
- optage dig i det internationale “Global Register of Publishers” i London
Når du tilmelder dig hos os på vores hjemmeside (isbn.dk), kan du sætte kryds ved, at du ikke ønsker at få overført dine private oplysninger til “Global Register of Publishers”.
Dette gælder dog kun, hvis du er selvudgiver eller ejer af et mikroforlag og udgiver fra din private adresse med dine private kontaktoplysninger.
Hvorfor har vi lov til at behandle dine personoplysninger?
Fordi vi har en lovbestemt opgave, der går ud på at tilbyde ISBN-numre til alle bøger – både fysiske og elektroniske – der indgår i Nationalbibliografien.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Som udgangspunkt sletter vi ikke dine kontaktoplysninger, så længe du arbejder som udgiver eller er kontaktperson på dit forlag.